Om Aktivitetshuset

Aktivitetshuset drives af og hører under Odder Kommunes afdeling for Sundhed og Omsorg.

Her er en kort introduktionsvideo:

Aktivitetshuset er brugernes hus; et aktivitets- og mødested for selvhjulpne efterlønnere, pensionister samt førtidspensionister bosiddende i Odder Kommune.
Aktivitetshuset bygger på brugermedindflydelse og 100 % brugerstyring med deraf følgende ansvar; f.eks. er det et brugeransvar, at huset har indhold (det være sig alt fra aktiviteter, arrangementer, inventar), samt at dette indhold fungerer.

Formålet med Aktivitetshuset er:
● at være mødested for målgruppen som grundlag for opbygning af sociale netværk brugerne imellem også udenfor huset
● at skabe rammer for, at man som bruger og frivillig kan virke og udfolde sig og fungere meningsfyldt og få mulighed for at ud vikle sig og lære nyt og kunne gi’ og få igen og betyde noget og kunne blive en del af en sammenhæng og kunne føle tryghed, glæde og livslyst
● at være oplysende og oplivende samt at give oplevelser
● gennem ovenstående at have en forebyggende og sundhedsfremmende effekt

Aktivitetshusets motto:
”Fordi et smukt træ ældes, skal det ikke bare fældes”.